Vejinteressezone (Statsvej)
En vejinteressezone omkring et planlagt statsligt vejanlæg skal efter Planlovens bestemmelser lægges til grund for kommunernes fysiske planlægning. Kommunen skal efter vejlovens bestemmelser høre Vejdirektoratet inden den giver sine godkendelser til lokalplaner, byggeri, landzonetilladelser og andre tilladelser til fysiske eller faktiske ændrede arealanvendelser, der kan tænkes at berøre den statslige vejplan.
Indenfor vejinteressezonen skal kommunen altid høre Vejdirektoratet. En vejinteressezone er vejmyndig-hedens planlægningsredskab og pålægger som sådant ikke borgere eller grundejere pligter eller rettigheder.
Polygoner for vejinteressezoner produceres i Vejdirektoratets projekteringssystem Bentley Microstation. Data overføres dagligt til distributionsplatformen GeoCloud. Data vedligeholdes af Vejdirektoratets fagområde Areal- og Geodata. I nærværende sammenhæng udstilles statslige vejinteresser som ”vejinteressezone”, når vejplanen er vedtaget med anlægslov, og som ”byggelinjer”, når vejplanen er pålagt byggelinjer efter vejloven eller byggelinje ved ekspropriation i forbindelse med realisering af en vejplan.
Kontaktoplysninger
Spørgsmål kan stilles til Vejdirektoratet:
•Areal- og Geodata, Fagkoordinator Janne Damgaard Kosior, tlf. 7244 3082, e-mail jdk2@vd.dk
•Vejplan og vejinteresser, ingeniør Jens Christian Probst, tlf. 7244 3616, e-mail jcp@vd.dk
For professionelle
I datalaget vejinteressezoner er der registreret offentliggjorte vejinteressezoner for statsveje med offentliggjorte VVM-undersøgelser og for statsveje med vedtagne anlægslove som er på finansloven samt statsveje med gennemført linjebesigtigelse. Hertil kommer pålagte vejbyggelinjer efter gennemførte detailbesigtigelses- og ekspropriationsforretninger. Endelig er der de vejinteressezoner, der er offentliggjort ved byggelinjepålæg efter vejlovens §41, og som kan forlænges med 10 år ad gangen.
Visning i WMS
Da WMS leverer et billede, er kartografien som udgangspunkt bestemt af Vejdirektoratet. Det er i øvrigt den samme, som der bruges internt (se skemaet nedenfor). Hvis brugerens WMS-klient understøtter det, kan kartografien tilpasses med SLD.
Beskrivelse | Eksempel |
Vises som lukkede polygoner med forskellige transparente farver alt efter hvilken vejinteressezone der er tale om. Se nedenfor. |
Vejinteresser anlægslov | |
---|---|
Vejinteresser detailbesigtigelse | |
Vejinteresser ekspropriation | |
Vejinteresser linjebesigtigelse | |
Vejinteresser offentlig §35 | |
Vejinteresser offentlig VVM |
Fuldstændighed
Data er kvalitetssikrede, men det betyder ikke, at der ikke kan findes fejl og mangler i data.
Nøjagtighed
Den geometriske nøjagtighed er angivet med attributten ”Præcision” på den enkelte registrering. Denne attribut er endnu ikke synlig eksternt. Generelt kan man dog sige, at nøjagtigheden varierer afhængigt af datatypen.
Vejinteressezoner er som udgangspunkt udarbejdet som parallelle linjer ud fra det projekterede projekt. Som under byggelinjer (ovenfor) er der ikke tillagt højde- og passagetillæg.
Øvrig dokumentation
For mere dokumentation om den tekniske opsætning af datasættet - se Naboretsdata - Introduktion.